Indramning

Rammen

Det anbefales, at man opklæber en plakat på karton, så man undgår at plakaten "buler" under glasset. Der kan bruges både trærammer og aluminiumsrammer til indramning. Alle rammer kan speciallaves, så de passer til plakatens mål. Der findes dog standardrammer i aluminium (mat sølv, blank sølv og mat sort), som passer til de mest normale plakatstørrelser. Ved meget store plakater skal trærammer være forholdsvis bred for at bære glasset. Hvis man ønsker en smal ramme til et stort billede, skal der bruges en aluminiumsramme, da de er skruet sammen i hjørnerne. 

 

Glasset

Der findes forskellige typer glas (klar, refleksfrit, museum, museum med uv og klar med uv-glas), acryl og laminering som alle kan bruges til indramning af plakater. De forskellige muligheder afhænger af typen af plakat og motivets udseende. 

 

Finish

Man kan også bruge passe-partout til at fremhæve et motiv eller opsætte det med en hvid eller farvet kant.

 

Rammen

Der kan bruges både trærammer og aluminiumsrammer til indramning. Alle rammer kan speciallaves, så de passer til fotografiets mål, men der findes standardrammer i aluminium (mat sølv, blank sølv og mat sort), og i små størrelser også i træ (fotorammer i guld, sølv, sort og hvid), som passer til de mest normale størrelser. Ved store fotografier skal trærammer være forholdsvis brede for at bære glasset. Hvis man ønsker en smal ramme til et stort billede, skal man bruge en aluminiumsramme, da de er skruet sammen i hjørnerne, og derfor kan laves tyndere.  

 

Glasset

Det kan anbefales ved blanke fotografier, at man bruger et omvendt refleksfrit glas, så man undgår "søer". De fremkommer ved at et blankt glas berører den blanke overflade på fotografiet. Man kan også bruge et passe-partout, som automatisk lægger luft mellem glas og motiv. Mange gange giver det også et flot resultat at bruge refleksfrit glas til sort/hvid billeder. Fotografier kan indrammes både med træ- og aluminiumsrammer.

 

Finish

Som nævnt kan også bruge passe-partout, endda med stor fordel, til at fremhæve et motiv eller opsætte det med en hvid eller farvet kant.

Rammen

Det er vigtigt at indramningen af et litografi sker i et syrefrit/ph-neutralt miljø. Det vil sige, at det ark karton som litografiet ligger på, er syrefrit/ph-neutralt. Ydermere anbefales det at indramme litografiet med passe-partout, så det ikke kommer i berøring med glasset og det fremhæver også motivet flot. Hvis billedet er lavet på et flot håndgjort eller andet særligt papir, kan man indramme det med en akvarieramme. En akvarieramme er en specialramme, hvor billedet ligger i bunden af en høj ramme med en ca. 1-3 cm afstand til glasset. Det vil typisk være sat op på en baggrund, så man kan se papirets kant, og derved fremhæve den. Billeder af en vis værdi må man aldrig skære i eller opklæbe, da de derved mister meget af værdien. Litografier/grafik kan indrammes både med træ- og aluminiumsrammer.

 

Glasset

Til grafik og littografier anbefales almindeligt glas. Hvis billedet har en høj værdi eller stor affektionsværdi, kan man med fordel bruge glas med UV-beskyttelse, som beskytter motivet mod den ultraviolette stråling fra sollyse, der med tiden kan blege motivets farver. Til meget dyre motiver kan man også bruge museumsglas, der er en særlig klar form for glas, der lader så mange af farver igennem som overhovedet muligt.

 

Finish

Som nævnt kan man med stor fordel bruge passe-partout til at fremhæve motivet med en hvid eller farvet kant, og til at beskytte det mod berøring med glasset. Ønsker man at synliggøre papirets kant, som ofte kan være en væsentlig del af motivet, kan man opsætte det på en hvid eller en farvet baggrund, så der kommer en kant mellem motivets kant og rammen. Akvarierammen fremhæver dette yderligere ved at skabe luft og rum omkring motivet.

 

Rammen

Malerier på lærred indrammes ofte i en svæveramme. Det giver en god lethed til maleriet, at det "svæver" frit i rammen. Hvis man ønsker en ramme, som går ind over maleriets kant, skal rammen have en vis dybde for at kunne rumme maleriet. Dette kaldes en falsramme. Ved ældre malerier er det som regel pænest med en falsramme. Det er en forudsætning for indramningen, at maleriet er opspændt på en blindramme for at kunne indrammes, og at maleriet er i vinkel/lige. Man kan også hænge malerier op uden ramme, men så skal opspændingen have en stiver eller et kryds bagpå, for at det ikke bliver skævt. Malerier indrammes hovedsagligt med trærammer. Er dit billede ikke spændt op på en blindramme, starter vi med at gøre det.

 

Finish

I svæverammer kan man se maleriets kant, der er bukket om blindrammen. Hvis ikke den er bemalet, kan den nogle gange være mindre pæn. I det tilfælde kan man sætte kanttape i enten sort eller hvidt rundt på kanten.